Billeder fra Guadeloupe modtaget i DK 12 November 2001 (Del 2)
Vi er nu nået dertil, hvor man ikke kan komme længere. Det må svare til Grenen, altså Guadeloupes nordligste punkt som hedder: "Pointe de la Grande Vigie". Fortsætter du videre nordpå vil du bl.a. komme til de tidligere danske øer: St. Croix, St. Thomas og St. John og jeg vil skyde på der er ca. 600 km dertil

 
Udsigt nordpå.

 
Vi ville egentlig bare ned til stranden, men vejen endte i stedet i denne kirkegård. Som det ses bliver de døde over jorden, i nogle store mausoleum agtige bygninger. Den første november har de en helligdag til ære for de afdøde og dette markerer de ved at tilbringe en aften ved dem på kirkegården og så tænder de ellers en enorm mængde levende lys.

 
Mikkel synes ikke alle billeder behøver at være så fotorealistiske, så her er en lettere,
men da meget charmerende manipuleret gadelampe fra byen Port- Louis.

 
Byen Morne-A-L´-eau har en meget stor kirkegård placeret på en bakke midt i byen. Her er der virkelig nogle gravbygninger der vil noget. Jo rigere familie jo større gravsted. Ingen ved hvorfor denne kirkegård er blevet skakternet, men i hvert fald er størsteparten af alle gravbygningerne lavet med hvide og sorte fliser og lagt i skakternede mønstre. Vi var her den første november, da der var tændt i tusindvis af lys, og da vi stod på toppen og skuede ud over kirkegården, mindede det mere om en by ved middelhavet end en kirkegård. Ved alle "husene", nogle i flere etager, var der masser af familiemedlemmer. Så paradoksalt nok summede kirkegården af liv. De fleste her på øen er katolikker, og især den ældre generation er meget troende.

 
Endnu et billede fra kirkegården 

 
Da vi kom hjem fra dagens køretur havde vi fået gæster, og det fortsatte vi med at få de næste mange timer. Den første gæst var "vennen" på billedet, det er en "Millipede", som i modsætning til de mange Centipedes der kravler rundt her, er ret giftig. Ifølge pålidelige kilder på øen får man det knap så rart efter at være blevet bidt… det vidste vi ikke da vi kæmpede med den art første gang for et par uger siden.

 
Militipiden befandt sig i vores brusebad, den fik en større portion gift, men det tog ret lang tid før den var parat til at sige farvel til livet. Her gør den sit bedste for at imitere en af de dragetegninger man forbinder med Kina.

 
Så var der Hr.Tudse, som altid præsterer at skræmme livet af både Mikkel og jeg og oftest gentagne gange i løbet af en dag. Den falder ret godt i med omgivelserne, men lige pludselig kommer vi for tæt på og så hopper den. Denne gang var den vist utilfreds med musikken, i hvert fald havde den placeret sig på radioen. Måske skulle vi prøve at se hvordan den ville begå sig som cd. 

 
Linda efter en hård dag, hvor vi har været hele den østligste del af øen rundt (Grand Terre), er blevet skræmt, ud over det sædvanlige, af diverse uønskede gæster… samt har måttet opgive at få fred på stranden, da den var blevet erobret af små eremitkrebs, der ikke ville dele pladsen uden kamp.

 

Så kom lige den her lille ven, som Mikkel mente jeg skulle forskånes for at se. Jeg synes nu ikke den er så slem, men faktisk ret fascinerende. Billedet der er i nærheden af har målene 30X20 cm. Så det giver vel et hint om størrelsen. Vi kan godt lide dyr, men indrømmer, at denne fætter ikke slap levende fra besøget. Den fik gift og siden blev den udsat for kostetæsk…..

 

Lige et enkelt billede til, inden den blev aflivet.
Dette er den første virkeligt "tropiske" edderkop vi er stødt på… og forhåbentligt også den sidste.
I morgen bliver der dæleme gjort hovedrent igen igen igen,
det tager lidt på nerverne med SÅ mange besøgende selv om vi er rimeligt hårdføre efterhånden.

 

Udover disse afbillede dyr havde vi i aften også besøg af en de normale kakerlakker, en gigant kakerlak, den fik også gift og ligger nu (måske) død bag vores hvilestol, en rimeligt velvoksen Jesper fårekylling samt et par luskede frøer der gør deres bedste for at imitere kæmpeinsekter når de pludseligt springer rundt lige foran snuden på en. Hvor fanden er firbenene henne når der virkeligt er bud efter deres rengøringsservice.
Derforuden er der selvfølgelig de små orme og assorterede flyvende ting som dør så snart de gør deres entre, formodentlig på grund af de gift lagre vi har placeret ved alle centrale og mulige indgange til huset. 

Ja det var alt herfra, håber vi kan sove i nat. Ingen tvivl om at vi i hvert fald ikke glemmer at lukke moskitonettet hermetisk til omkring sengen når vi går i seng *G* Vi har diskuteret om hvorvidt vi skal sove med lyset tændt, men så kan vi jo se hvad det er der pusler og kan ikke længere bruge lænkehunden, blæsten eller andet som årsag til alle lydene. Så vi må være hårdføre og vise at det trods alt er os der betaler huslejen og har fortrinsret til huset.

 

Mikkel vader rundt og bygger modet op til en bette snorkletur mellem fiskene i  Jaques Cousteau resortet.

 

Det viste sig at vi skulle på tur med ældresagen. Vi og vores "guide" Christian var de eneste under 70 år.
Meget guide var der nu ikke over Christian, han er selv på ferie fra Paris, men han snakker både engelsk og fransk så det var rart endeligt at fatte hvad der foregik omkring os.

Nå ja... fisk. Set gennem vinduerne i bunden af båden.

 

Christian og Linda efter vores storslåede snorkletur.