Så er vi nået til den store udfordring at gå op til vandfald nummer tre. Det er sidste del af vandre triologien og fem timers vandring venter forude og i bøgerne står der: Kun for erfarne vandrere. Nå den slags detaljer tager vi os ikke af. Yderligere står der at turen ikke anbefales når det regner eller har regnet, nå det regnede og havde regnet i vildskab i flere dage... men det kunne vi heller ikke lige tage os af. Skulle der gåes skulle det være NU:,

[Det er muligt jeg ingen kondi har, men tilgengæld er jeg stædig og jeg havde taget beslutningen om en bette gåtur i det grønne for at vise at jeg var hård nok]

Først sad vi dog lige og ventede i bilen i håb om at regnen skulle stilne af. Vi har ikke noget regntøj og bryder os ikke særligt om at blive våde. Så ventetiden brugte vi sammen med de lokale fugle som var ganske frygtløse.

Igen slår den magnifique dyrefotograf til... Det er nu ikke så svært når man føler man er med i et par outtakes fra "Fuglene". Det startede med ovenstående fugl, og vi åh'ede og ah'ede over at se den så tæt på... så kom der flere, og så kom der RIGTIGT mange fugle. Til sidst var de inde i bilen, uden på bilen og overalt... så var de egentligt ikke så fede længere;) ]

Tre på stribe to sorte og en brun.

Ja jeg flytter mig sgu ikke bare fordi der står sådan en nymalet orange sag lige ved siden af mig. Bemærk da lige at hun næsten har ramt farven på min fjerpragt!!!

En to tre , mange bregner og meget grønne.

[Dette billede viser med al tydelighed hvor forbandet VÅDT alting var den dag.. og så kan jeg bare godt li' bregner. ]

Så er vi kommet til starten af den famøse sti. Og advarsler var der ikke mangel på. Vi gik, gled, klatrede, bandede, mødte to personer og gik lidt nedad inden vi nåede frem..

[Det var sateme en kort udgave af "Et forårsdøgn i helvede" Linda har fået bikset sammen der ! Jeg gider faktisk heller ikke fortælle ret meget om hvor extrem den bette hiking sti viste sig at være... tag det skilt alvoligt, meget alvorligt  ]

Så nåede vi til vandfaldet og det regnede og det gjorde det så de næste mange timer. Så faldte vi i vandet så var vi lidt mere våde... Så spiste vi vores medbragte mad, fodrede et par af de tamme fulgle og daffede så afsted for at komme ned til bilen og skifte til det tørre tøj vi selvfølgelig ikke havde med. Jeg var orange over det hele, desværre var det kun en semi-permanet hårfarve jeg dagen forinden havde farvet mit hår i. Mikkel havde det rigtig fortrinlig da han så at jeg faldte i vandet og var blevet farvet. Nå da han så selv røg i vandet røg smilet og vi gik på halvanden time- eller løb, hoppede og gled tilbage mod parkeringspladsen. På vejen tilbage mødte vi en ung fyr. Dog skal det lige siges at jeg i det samme gled på en lerbakke og havde mudder hele vejen fra nakke til fødder. Mikkels kommentar var: Behøver du at gøre så meget opmærksomhed på dig selv. Nu har vi gået her i fire timer og mødt to mennesker, men i det samme der kommer en ung fyr smider du dig for fødderne af ham....  Vi morede os kosteligt på vejen ned... Det ville nok i bakspejlet have set lidt hasaderet ud, men det gik sgu stærkt. Så det endte lykkeligt med de tre vandreture til vandfaldene.
Mikkel er  ved at blive en habil vandrer og det kan da her i skrivende stund nævnes at vi allerede har været på en anden vandretur. Dog må i vente med en fortælling derfra til senere.

Flot var det nu....

[Faktisk ekstra flot fordi det hele var så tåget og mystiskt, helt derude midt i ingenting... pludseligt dukkede vandfaldet bare op i tågerne og så usædvanligt majestætisk ud. Tro det eller ej, det var hiking/rockclimbing/rivercrossing/mudwrestling turen værd.  Jæ er helt tosset med den måde vandfaldet, selv på nært hold, ser ud som om det fosser ud af skyerne. ]

En del af stien...

[Nå ja, på vej op til vandfaldet tog vi pænt sko og strømper af når vi krydsede floder.. på vej ned ku' det faneme være det samme. Man kan vel ikke blive mere gennemblødt end "Gennemblødt" ]

Mere vandfald

[øøjj mand, se nu kontrasten mellem det frodige grønne og det smukke vandfald ]

Ha ha, jeg kom frem..... men hvordan kommer jeg hjem..

[ Helt forkert tekst, her burde stå :
"Sidste billede med delvist tørre fødder" eller måske
"Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, se hva... ups plask SATANS"
Det var med det luskede grin jeg begav mig ud midt i strømmen, elegant hoppende fra sten til sten.... jeg skulle jo lige se det hele. BAD idea, og 1½ time hiking med våde fødder var resultatet. Men Linda blomstrede pludseligt lidt op igen ;)  ]